★ TAK FOR EN FREMRAGENDE WEEKEND PÅ HIGH VOLTAGE! ★

Vi vil gerne have lov til at takke for en helt fantastisk weekend på High Voltage, hvor vores nye lyd og lys og cocktailkort blev testet og fik topkarakter af både os og jer. Vi havde fuld hus begge dage og intensiteten og kærligheden til vores fælles brændende passion for uforfalsket rock 'n' roll og den festlige livsstil den medfører, var og er massiv og til tider ganske overvældende.

Skullclub er ægte hjemmebryggede rocktjerner og vi er stolte af at have set dem vokse fra ingenting, til udsolgt på minutter, i vores (host) ydmyge rammer og vi tror vidst nok, at vi fik aftalt med dem, at når bandet næste gang spiller hos os, så blir' det over to dage til en uforglemmelig og temmelig barsk weekend og DET glæder vi os til! Herfra skal også lyde endnu en kraftig opfordring til COPENHELL, om at få booket de her drenge til sommer, så den super gode stemning, kan blive bredt ud til endnu flere mennesker!

Vores tribute aften til Motörhead gik over stok og sten og det føles rigtig rart, at have succes med en aften og et tema der er kælet og kræset ekstra meget om, med udenlandsk besøg, kombineret med lokale kræfter og noget så, som på papiret tørt som et foredrag, til at starte aftenen. Det var sejt og det gør vi igen.

Nyd her et håndfuld pletskud fra i fredags, fra en af vores faste mesterfotografer Tommy Sonne Skøtt, som er en del af det samlede seje High Voltage Crüe, som weekend efter weekend, bringer dig det bedste de har i sig, for at gøre dit besøg på verdens bedste rock klub til noget ud over det sædvanlige, både under dit ophold og efter du er gået glad hjem. Du kan se flere fotos i gallerierne fra weekenden andetsteds her på siden.

Vi ses allerede igen fredag og lørdag, hvor vi har verdensklasse rock og metal på programmet i form af Tainted Lady [DK] ★ Album Release Party ★ High Voltage og ★ The Three Tremors [US] ★ Electric Hellride ★ Hellshaker [S].

Ha' en god søndag og uge! ⚡️😽🖤
more